Analytisk opinion
I takt med at partierne er rykket tættere på hinanden er det tydeligt, at det eneste, der nu kan adskille dem, er de store værdipolitiske punkter. En tendens, der i tider af økonomisk opgang kan forsage store ændringer i det danske politiske landskab.
SITUATIONEN er den i dag, at vi befinder os på ideologiernes dødsleje. Et leje de er blevet påtvunget af vestens stigende rigdom. Dette har medført, at mange af de største partier i dansk politik langsomt har bevæget deres økonomiske politik ind mod midten. Midten er dog også er rykket en smule mod højre. En tendens, der har formået at forvirre mange af de danske vælgere i sådan en grad, at de ikke længere er i stand til at vælge, hvor de skal placere deres stemme, når det er tid til valg. Fra partiernes side har dette medført, at det nu kun kan være de mest yderliggående partier, der reelt kan bruge deres fordelingspolitiske overbevisninger til at få vælgerne til at lægge deres stemme hos dem. Det, der nu adskiller partierne, er derfor kun deres værdipolitiske holdninger. Derved er det blevet en kamp blandt Danmarks politiske partier om hvem, der kan tilpasse sig de umiddelbart mest populære holdninger blandt den brede befolkning.
EN AF grundstenene for selve demokratiet er rigdom. Rigdom bringer nemlig et overskud i et samfund, der gør, at befolkningen er i stand til at engagere sig politisk hvilket igen forsager, at man kan skabe et reelt demokrati, hvor alle er repræsenteret og de fleste derfor har mulighed for at komme til magten. Der står Danmark som et godt eksempel på et land, der har opnået en sådan økonomisk lighed at selv de, der defineres som værende i bunden af det økonomiske samfund, er i stand til at tilegne sig politisk magt. Denne tilstand har så forsaget et sådan overskud, at man som befolkning er begyndt at være i stand til at se ud over sine egne behov og derved koncentrere sig om humanitære forhold både udenrigs og indenrigs. Derved opnår vi et samfund, hvor de tungeste emner i politik blandt andet er miljø og indvandring.
DET store opsving af vigtigheden af værdipolitik, har givet muligheden for de såkaldte drømmepartier at blomstre. Det, der kendetegner disse partier er det, at de hovedsageligt beskæftiger sig med, hvad man kunne kalde ”de søde og populære ting”. Derved får man flere partier, der hovedsageligt beskæftiger sig med problemer som fattigdom, indvandring og andre humanitære problemer rundt omkring i verden, med det eneste formål at sige en masse søde ting om, hvordan man skal hjælpe en masse mennesker, uden der realistisk er midler til dette. Et eksempel fra valgkampen i 2015 er den store fremgang som både Enhedslisten og Dansk Folkeparti nød. Lige netop disse to partier er kendt som de to mest notoriske drømmepartier i dansk politik. Den store fremgang som de gennemgik kan tilskrives den økonomiske opgang efter vi er ved at komme ud af finanskrisen, der startede i slutningen af 00’erne.