Foto: abc19.tv
Baggrund og analyse
Efter terrorangrebet i Paris, som fandt sted fredag den 13. november, er der blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt de vestlige lande vil reagere på dette.
For omkring en måned siden blev indbyggerne i Paris udsat for et terrorangreb, som var organiseret af Islamisk Stat. Angrebet kom som en chok for resten af de vestlige lande, og det har skabt debat om, hvorvidt de allierede vil reagere herpå. Det er velkendt, at Frankrig ifølge FN-pagten har ret til at udøve selvforsvar efter et terrorangreb som dette. Det betyder altså, at de kan anvende den mængde magt, som de føler er nødvendig for at standse Islamisk Stat. Ydermere har angrebet sat fokus på den såkaldte musketer-ed, som alle NATO-medlemslande er en del af. Den omhandler, at et væbnet angreb på én af pagtens medlemmer er at anse som et angreb på koalitionen som en helhed. Det vil derfor sige, at den angiver, hvorledes alle NATO-medlemslande ligeledes har ret til at udøve selvforsvar mod Islamisk Stat. Det er altså også muligt for dem at anvende ønskede magtmidler i kampen mod terror. Dette kan føre til en bølge af angreb mod Islamisk Stat, hvoraf ingen kender de følgende konsekvenser.
Få dage efter terrorangrebet i Paris, gennemførte både det franske og amerikanske luftvåben et luftangreb mod den syriske by Raqqa, der betegnes som den selvudnævnte hovedstad for IS. Ydermere venter flere amerikanske bomber på at blive smidt over Islamisk Stat. Disse bomber er påmalet med de hævngerrige ord: ”From Paris With Love”.
Ingen ved, hvad alt dette kan føre til. Måske er det endda muligt, at der kan opstå ydermere diskrepans mellem Vesten og Mellemøsten. Det er ikke usandsynligt, at optrapningen til yderligere krig er under udvikling.