Anonymiteten som forudsætning for friheden

ANALYSE - Det senmoderne samfund

Når vi stemmer i Danmark, er det fortroligt, jeg ved ikke, hvad du stemmer, og du ved ikke, hvad jeg stemmer. Sådan har det ikke altid været; det blev først vedtaget ved grundlovsændringen i 1901, og før dette vidste din arbejdsgiver, om du støttede den siddende, konservative regering, eller om I var uenige. De fleste i dag vil nok mene, at det var et problem, og at man ikke burde frygte for sit arbejde, selv hvis man er venstreorienteret. Det er for så vidt en død debat, men grænserne for hvor anonym man må være, hvor svær man er at finde, er derimod stadig ved at blive tegnet, og er derfor til stadig debat. Det er et meget stort emne, og jeg har derfor valgt at behandle det så abstrakt som muligt. Væsentlige, konkrete sager jeg ikke kommer ind på: Bullrun, Tor & GPG og lignende teknologier og private virksomheders rolle.

Det politiske system er ved at vende sig mod kryptografien på grund af frygten for terror. Eksempelvis spurgte David Cameron efter angrebet på Charlie Hebdo (frit oversat) har vi tænkt os at tillade kommunikationsmidler vi ikke kan læse? Selv svarer han nej. Begrundelsen for det er, at terrorister kan benytte sig af krypterede platforme, eksempelvis SnapChat, til at planlægge terror. Der er dog et fundamentalt problem: Der findes ikke magiske computere. Det er umuligt at designe et system, sådan at politiet kan afkode beskeder efter en dommerkendelse, uden at andre ville kunne dem kunsten efter - sans dommerkendelsen og den kontrol der følger med, for matematikken er ligeglad med dommerkendelsen. Jeg mener at begrænse kryptering på grund af terrorister, er som at forbyde biler, der kan køre hurtigere end 60 km/t, fordi forbrydere kan bruge dem til at slippe væk fra politiet. Med den væsentlige forskel at det vil være muligt at håndhæve den sidste. Der er mange legitime grunde til at have en “hurtig” bil, og det vil ramme den almindelige borger, hvis det bliver forbudt. Man vil dog ankomme hvis man kører 60 km/t, i modsætning til hvis man forbyder den stærke kryptografi: online handel og bankvirksomhed vil blive umuligt, fordi det ikke længere vil være sikkert. Forretningshemmeligheder vil ikke være hemmelige, og ethvert password vil ikke kunne bruges mere end en gang, hvis ikke man vil gøre det offentligt kendt.

Kryptering kan sammenlignes med hemmelige afstemninger, fordi ens publikum påvirker hvad man siger. Hvis ikke man bestemmer, hvem der hører ens tale, vil man derfor miste sin ytringsfrihed. Bliver du ikke en smule nervøs når du ser en bevæbnet politibetjent? Havde vi fået vores fagforeninger, hvis der havde stået en politibetjent i hver stue? Var hele formålet med terrorbekæmpelsen at vi skulle føle os trygge i vores stuer? Til jer der mener, at det ikke kunne ske i Danmark, henstiller jeg til skandalen om det tibetanske flag, samt at vi ikke behøver rejse længere end til Sverige, før et betydeligt mindretal bliver holdt udenfor politisk indflydelse.

#IndenrigsPolitik