top of page

10 forholdsregler om Roskilde Festival


Fotograf: Thomas Borberg, Politiken

Guide

Hvis du lider af en mild vinterdepression, så tag forskud på sommerens glæder med denne guide til Roskilde Festival, en festival der afholdes hvert år og er meget populær blandt unge mennesker.

  1. Du vil opleve at dine normer omkring nøgenhed bliver sat på prøve. Sidst på ugen vil du opleve, at dine forestillinger om nøgenhed har gennemgået en transformering fra stor afstandstagning til dette emne, til kun at undre sig over, hvorfor en nøgen forbipasserende mand har solbriller på når det er mørkt, og hvorfor han dækker sine ædlere dele med en sixpack Royal, når din fortrukne øl egentlig er Tuborg Classic.

  2. At dine ideer omkring privat ejendomsret og private ejendele ikke overholdes på Roskilde Festival. En uskreven regel på Roskilde Festival er at alt hvad der er placeret uden for teltet, er alle mands eje. Stole, pavilloner, øl, punkterede vogne og ølbonger er alle i blandt de mest eftertragtede objekter, der stjæles.

  3. Dit kalorieindtag gennem ugen hovedsagligt består af øl, dårlige nachos (som du i en ”naiv” tilstand finder utroligt velsmagende), krydderboller med alverdens pålæg ovenpå, samt ting du løbende finder i din taske, som du har glemt alt om.

  4. Bade og renlighed er overvurderet! Hvis du tilhører gruppen af mennesker, der ikke kan fungere uden et morgenbad, skal du forberede dig på, at dette ikke bliver en mulighed på en festival som denne. Det er muligt at komme i bad, og oplevelsen bliver noget mere kulinarisk med lidt ethanol i dine blodårer.

  5. Når du vælger at tage til en koncert med en ukendt kunster, vil du komme ud for, at du efter et tidsrum af cirka 20 min kan synge med på alle vedkommendes sange, og føler at du har et særligt bånd med denne kunster.

  6. At generte mennesker ikke er til at finde på festivalspladsen. Det føles som en tidsmaskine tilbage til de glade 60’ere. Hele pladsen er fyldt med glade mennesker, der gerne giver en daggammel varm øl og et beskidt kram.

  7. Transportformen er 2 ting, dine gå-ben og trillebøre. At blive bortført i en trillebør du er blevet tapet fast til er ikke ualmindeligt!

  8. Hvis du ikke kender reglerne til ølbowling, skal du lære dem! Denne sportsgren er meget anerkendt på Roskilde, da den indeholder en perfekt kombination af øl, boldspil, fællesskab og god stemning.

  9. Du vil opleve abstinenser. Når du når til det sentimentale tidspunkt, hvor ugen er overstået og du kommer hjem til en verden der næsten føles urealistisk, i forhold til hvad du har levet på de sidste 7 dage. En morgen-øl vil være tiltrængt, selv når du ikke sidder i 30 grader med en stank af urin og skrald. Det vil tage din krop (og hjerne) et par dage (hvis ikke uger) at vende tilbage til et normalt liv.

  10. Du skal være forberedt på en helt fantastisk uge, som du højest sandsynligt aldrig vil glemme oplevelserne af, detaljerne overlades til din alkoholiske tilstand.

bottom of page