top of page

Justin Bieber har fundet sit ”purpose”

  • 19. nov. 2015
  • 2 min læsning

Album: Purpose af Justin Bieber

1. Mark My Words

2. I'll Show You

3. What Do You Mean?

4. Sorry

5. Love Yourself

6. Company

7. No Pressure - Big Sean

8. No Sense - Travi$ Scott

9. The Feeling - Hasley

10. Life is Worth Living

11. Where Are Ü Now - Skrillex, Diplo

12. Children

13. Purpose

14. Been You

15. Get Used To It

16. We Are - Nas

17. Trust

18. All In It

19. What Do You Mean? - Acoustic

Billedet er coveret på Justin Biebers album ”Purpose”, taget fra http://genius.com/Justin-bieber-purpose-tracklist-album-cover-lyrics

Anmeldelse

Den 13/11 2015 udkom Justin Biebers fjerde album ’Purpose’ – og den overraskede meget med sine dybe tekster om kærlighed, sorg og viljestyrke.

Vi havde ikke iklædt os de helt store forventninger, da vi satte os ned for at høre Justin Biebers nye album ’Purpose’. Men den canadiske charmør viste sig imidlertid at have andet på hjerte end storladende pop-symfonier og auto-genererede lyrics. Med ’Purpose’ tager Bieber et skridt i en objektivt set fornuftig retning – både mediemæssigt og statusmæssigt. Han er med ét gået fra mediernes altid aktuelle yndlingsskandalemagnet til respekteret kunstner, og fra småpigernes Don Juan til drengenes talerør.

Bredt publikum

Rent musikalsk rammer Justin Bieber bredt – både i sin lyse stemmes ambitus og hos sine lyttere. Fra at have ramt en gruppe fans bestående af en konstant pop-hungrende lytterbase (såkaldte ”Beliebers”), tiltaler hans sprøde stemme nu alt fra forvirrede teenagere til højtuddannede intellektuelle mennesker. De simple akkordprogressioner er noget som alle kan relatere til – hvilket også er tilfældet for sangteksterne. I selve albummet er der et kronologisk flow, der skaber et relaterbart handlingsforløb. Han starter ud med sangene ’Mark my words’ og ’I’ll show you’, hvori han understreger, at han ikke er perfekt og viser, hvorledes han er skrøbelig som alle os andre. Han skal tolerere meget begrin, og som han siger, er han ikke ”made out of steel”. Herefter følger han op med det virale kæmpehit ’What do you mean?’, hvori han spiller på en næsten barokagtig eksistentiel tvivl kønnene internt – akkompagneret af en markeret sydlandsk reggaeton-rytme.

En herlig blanding

Justin Bieber følger kæmpehittet op med adskillige andre sange med dybe tekster om henholdsvis sine egne og andres fejl og uforløst kærlighed. Med adskillige featurede artister, herunder de amerikanske rappere Big Sean og Travis $cott og den engelske dubstep-drot Skrillex, udvikler albummet sig til en herlig blanding af mild EDM, rap-indslag og stille følerhits. Dog bliver de sidste par numre en kende overfladiske, tangerende til det uinspirerede. Men ikke i en sådan grad at det trækker meget ned i den samlede vurdering. Alt i alt leverer ”Purpose” popmusik af kvalitet for næsten enhver smag, og tildeles af Dagens Tekst 5/6 stjerner.

Kommentarer


© 2015 af Dagens Tekst. Proudly created with Wix.com

bottom of page