Nej truer den danske fremtid i EU
- 22. okt. 2015
- 2 min læsning
Foto: Politiken.dk
Analyse & baggrund
Den daværende SR-regering, Konservative samt SF ønsker at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, hvoraf intentionen er, at Danmark tilvælger 22 ud af 50 EU-retsakter. Hovedargumentet for afskaffelsen af Danmarks retsforbehold er, at det danske retsforbehold hindrer dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol. Ved deltagelse i Europols fællesskab mener disse partier, at kriminalitet såsom pædofile netværk samt kvindehandel vil blive nedtonet på europæisk niveau. Som en modpart til dette står Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, som mener, at nej bibeholder Danmarks suverænitet. Herved vil befolkningens indflydelse på retspolitikken sikres. Ifølge nej-partierne kan Danmark tilslutte sig en såkaldt parallelaftale til Europol og de 22 retsakter.
Det er ikke første gang, men hele tre gange, at der stemmes nej til et mere omfangsrigt EU-samarbejde. Første gang dette skete var i 1992, hvor danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten – og dermed EU. Anden gang var i 2000, hvor det blev et nej til den europæiske fællesmønt, Euroen.
Endvidere har det nyeste danske nej medført hyldest fra det britiske højrefløjsparti UKIP. Lederen af UKIP, Nigel Farage, lægger ikke skjul på, at han håber, det danske resultat vil påvirke de britiske vælgere til at melde sig helt ud af EU.
Konsekvenserne af at Danmark her i sidste uge stemte nej endnu en gang til et dybere samarbejde med EU kan påvirke forholdet mellem Danmark og de resterende EU-lande, mener eksperter. Det kan diskuteres, om hvorvidt dette kan følge til Danmarks udgang af EU.
Dog er der blandt Folketingets partier en fælles enighed om, at sikre Danmarks fremtid inden for Europol. Men der er en risiko for, at Danmark står til at ryge ud af dette samarbejde, når et nyt regelgrundlag træder i kraft i april 2017.
For præcis en uge siden stemte danskerne om, hvorvidt det danske retsforbehold skulle ændres til en tilvalgsordning. 53,1% stemte nej til dette, mens de resterende 46,9% stemte ja. Spørgsmålet er nu, i hvor høj grad det danske nej vil påvirke det europæiske samarbejde.
![endif]--![endif]--
Kommentarer